Onsdag den 28. april 2010 besøgte ca. 250 elever fra hhv. Herning HF og VUC og Viborg Katedralskole AU-HIH. De kom for at deltage i AU-HIH’s Klimadag 2010. Dagens indhold var oplæg omkring klimaforandringer og løsninger på klimaudfordringer samt workshops om bæredygtig energi.
På EDE-uddannelsen var det de studerende på 2. og 4. semester, der stod for de forskellige workshops, og gymnasieeleverne fik derfor også et fint indblik i, hvad det vil sige at være studerende på ingeniørstudiet.
Stor koncentration både blandt de besøgende og de studerende på AU-HIH. Der blev bl.a. regnet på, hvad der er mest effektivt og billigst, når valget står mellem en soloplader eller en mobiloplader.